‘Sjælens Hjem – Assisi’

Assisi kom i 2000 på Unesco World Heritage site. Den er en ualmindelig smuk middelalder bjergby i Umbrien, Italien.

Derudover er den kendt verden over for at have været fødested for den hellige Frans og den hellige Klara for ca. 800 år siden.

De gjorde begge op med de rige familier, de var født ind i. De valgte at leve i fattigdom, at gå i Jesu fodspor og at leve i fred og kærlighed med alt levende.

Frans oprettede fransiskaner ordenen og Klara startede klarisse ordenen.

Den dag i dag valfarter millioner af mennesker fra alle steder til Assisi for at opleve den ånd, som hviler over byen og for at besøge de steder, der har en tilknytning til Frans og Klara.

Bogen handler om forfatterens oplevelser ved at følge en vision om at tage til Assisi. Et ophold, som på det tidspunkt, hvor bogen blev skrevet, havde varet i 8 år. I alt kom opholdet til at vare 11-12 år. Den blev en dyb, indre rejse for hende.

Fra bogens bagside.

Bogen kan lånes på biblioteket, købes hos boghandler eller bestilles hos Elna.

Lektørudtalelse

– om bogen ”Sjælens Hjem – Assisi” af Elna Breinholt

“En spirituel beretning om en indre og ydre rejse til Assisi, til dem der har lyst til at læse en kvindes livshistorie og de oplevelser hun har haft under sin rejse.

Beskrivelse:

Forfatteren er vokset op i en indremissionsk familie og lærte tidligt at forholde sig til det religiøse, det kristne, det rigtige, det forkerte og det sande. En dag læste hun i avisen et citat: “Bag alle religioner, er det samme, Kærlighed,” og hun vidste, det var sandt. Hun vejledes en nat til at tage til Assisi, hvor hun bor og maler i en længere periode. Her arbejder hun med sig selv og sine mønstre og oplever mange åbenbaringer med de forskellige ikoner, hvor hun også bliver optaget af den hellige Frans og den hellige Klara og deres forskellige betydninger.

Vurdering:

Bogen handler om at give slip på gamle idéer og tillærte erfaringer og følge det, der kommer til hjertet. Hun skriver meget læsevenligt og ligetil, og hun giver en meget fin autentisk beskrivelse af sin indre og ydre rejse til Assisi. Der er meget spiritualitet i bogen, men også kristendom og fine
beskrivelser af Umbrien og byen Assisi.

Andre om samme emne/genre:

Selvom hendes bog er skrevet på en helt anden måde får jeg en association til Lars Muhl og hans sjælsrejser med bl.a. 29326746 Gralstrilogien .

Til bibliotekaren:

Forsiden ASSISI Bog Spiritualitet Mit virke i ASSISI
Ikoner Photo Galleries Links Contact us
24/1/2018 Lektørudtalelse | assisispace.com
http://assisispace.com/da/page_da/lekt-rudtalelse 2/2
Der vil givetvis være læsere til denne type bog, men behersket indkøb.”
Skrevet af Mette Fersum marts 2015

Forord til Sjælens Hjem Assisi

“Rundt om i verden findes en række steder, hvor der tilsyneladende er flere ’sprækker’ end normalt, som gør det lettere for lyset at ramme ind i menneskers sind. Om stedernes særlige atmosfære skyldes en lang historie med pilgrimme, lokale helgener eller menneskers egen bevidsthed af at stå på hellig grund, det er der vist ikke nogen, som ved. Men erfaringen fra hellige steder er almen menneskelig – og Assisi er uden tvivl et af jordens helt særlige steder.

Assisi har altid trukket særlig sensitive mennesker til sig. Det er som om byen og dens helgen Frans helt fra middelalderen og frem til i dag har kaldt på mennesker. Nogle besvarer kaldet ved at hengive sig til den katolske kirkes mange traditioner for pilgrimme. For andre bliver byens kalden mere til en indre rejse, som er uforudsigelig, men ofte bestemt af de lysglimt, der rammer sjælen.

Elna Breinholts bog er en smuk beskrivelse af sådan en rejse.

Når solens lys skinner, får det først farve i det øjeblik, at det rammer noget. Ellers er det usynligt. På samme måde er det med lyset fra Gud. I det øjeblik, at menneskets sjæl rammes af Lyset, dannes der et helt særligt svar i en samklang imellem menneskets egen livshistorie og lyset fra Gud, som altid er større end vores forestillinger.

Elnas beretning viser sådan et samspil.

Beretningen er hendes egen livshistorie, men mødet med Lyset har almen karakter. Dér kan andre spejle sig, og måske få mod til selv at åbne op imod de sprækker, hvorfra Lyset skinner imod sjælen og sjælens livshistorie.

I Thomas-evangeliet logion 89 står der:

Jesus sagde:
’Hvorfor vasker I ydersiden af bægeret?
Ved I da ikke, at den som skabte det indvendige, også er den,
der skabte det udvendige?’

Anders Laugesen Vært på PR 1, Danmarks Radio: Mennesker og tro

Læseres udsagn om bogen “En bog, der vibrerer af sjæl”, “Den gav mig nogle indsigter, som jeg netop havde brug for”, “En bevægende bog at læse”,  “Jeg følte, jeg var med på rejsen”, ” En smuk bog at få i hånden”.